februar 05, 2010

Stjernestudiet

Stjernestudiet 2010
Det bliver ikke til så meget blogskriveri for tiden, dels har vi rygende travlt, med portrætfotograferinger og planlægning af sommerens bryllupper, men her en lille update for hvad vi gør og roder med.

Arbejde i 2010 med bryllupsfotografering og portrætfoto
Allerede nu har jeg været ude 2 gange i det nye år, da flere brudepar vælger af gifte sig uden for sæsonen, hvilket man som bryllupsfotograf er vældig glad for. Vejret for tiden er fantastisk til bryllupsfotos, sneen gør lyset helt unikt og blødt. Så et vinterbryllup er nu ikke det værste man kan planlægge. Der er også gang i bookningerne til sommerens bryllupper, så skynd dig et book et møde med mig, hvis du ønsker at Stjernestudiet, skal stå for at forevige jeres store dag.

Faq
Vi er i gang med at oprette en, "De oftest stillede spørgsmål" i forbindelse med bryllupsfotografering, denne liste blive uploadet her på bloggen i løbet af de næste par uger. Det mest stillede spørgsmål er : Hvem ejer mine bryllupsbilleder? Svar: Det gør du! Det eneste krav vi har, er at du skal nævne hvem der står bag, dine bryllupsbilleder, dvs. Fotograf: Anna Kjærulff, Stjernestudiet, dette gælder, hvis du uploader dine billeder, til facebook, blogs, eller andre steder på Internettet eller offentliggøre dine billeder i avisen eller magasiner.

Hov, Anna er det ikke dig fra Bryllupskanalen?
Jo, den er god nok ... Her kommer historien om den nye TV station. Min kære mand Martin, valgte i 2007 at sige sit job op, på Danmarks Radio, efter 10 år på DR-Nyheder, for at blive selvstændig i ejet produktionsselskab. Vi havde mange overvejelser, da 2 selvstændige i samme hustand, godt kan blive en farlig cocktail, da arbejde og familieliv flyder sammen. Man da det har været Martin`s store drøm længe, blev vi enige om, at han selvfølgelig skulle gå efter det. Han startede i 2007 sit produktionsselskab op og begyndte at producere reklamefilm, web-TV produktioner og dokumentarfilm. I starten 2009 kom Martin i snak med tidligere kollegaer fra Nordisk Film og her begyndte idèen om en bryllupskanal at tage form. De kommende måneder, gik med planlægning og rejser, for at se hvordan, de forskellige lande producerede WEB-TV af højeste kvalitet. 1 November 2009. var det en realitet. Danmarks havde fået sin første TV station om bryllup. Martin havde samlet et stærkt team, af professionelle folk fra TV branchen, heriblandt Stine Ternstrøm, fra Voice TV.

Anna på Bryllupskanalen
Når tiden er til det, hjælper jeg bryllupskanalen, med produktionerne og liner historierne op
Det er helt naturligt, efter min erfaring som bryllupsfotograf, at jeg hjælper Bryllupskanalen med produktionerne. Vi deler kontor og arbejder det meste af dagen sammen, min store indsigt i bryllupper har jeg opnået, de seneste 5 år, som bryllupsfotograf. Jeg er super stolt over at være en del at Bryllupskanalen, den lille redaktion har et enormt drive og nye bolde bliver konstant kastet op i luften og gribes igen. Bryllupskanalen har på bare 3 måneder fået over 10.000 seere og nye kommer til hver dag, det er virkelig godt gået!

Planlægger du bryllup så se her

Ingen kommentarer: